Det Gamle Bageri er den nye klub i Thyregod. Klubben holder til i lokalerne, hvor bageren tidligere lå.
Klubben skal fungere som et samlingspunkt for alle i Thyregod og omegn. Vi har indrettet lokaler, hvor man kan mødes og få en snak, lidt at drikke eller spille et spil. I løbet af året vil der blive arrangeret forskellige arrangementer af klubben.
Man skal være medlem af klubben for at få adgang til klubbens lokaler!
Arrangementer og aktiviteter i klubben
Det er op til medlemmerne at hjælpe med at beslutte, hvad der skal planlægges. Hvis du sidder med en god ide til et arrangement, så skal du være velkommen til at kontakte bestyrelsen. Klubben har åbent nogle faste dage hver uge, og derudover kan der blive arrangeret begivenheder som fx.:
- Hyggeklubben hver fredag fra klokken 16:00
- Strikkecafe hver tirsdag i lige uger klokken 19:00
- Spil aften hver tirsdag i ulige uger klokken 19:00
- Fodboldkampe på storskærm
- Og andre sociale aktiviteter
Pris og kontingent
Det koster 300 kr. om året at være medlem af klubben. Kontingentet følger kalenderåret, og man betaler forud for et år ad gangen.